15
sep

Siden er under forandring

Jeg har ændret udseende og er i gang med at rydde voldsomt op på denne side, eftersom al aktivitet har været mere eller mindre død siden 2007. Sitet var et produkt af en bestemt tid og kultur – blogkulturen – som dengang pegede i retning af at stort set alt hvad den enkelte blogger skrev var interessant. Det er det naturligvis ikke. Derfor en nødvendig oprydning hvor andre og nye funktioner introduceres.

29
nov

Radiohead spiller på Roskilde Festival ’08

Stort nyt! Der er lige dukket en mail op i min mailbox fra Roskilde Festival med overskriften Radiohead spiller på Roskilde Festival ’08. Dette er en kæmpenyhed for Radiohead-fans, ikke bare i Danmark, men i hele Europa, da bandet pÃ¥ det seneste har droslet voldsomt ned for koncertaktiviteterne.
Sidst Radiohead spillede på festivalen var i ’97, hvor Ok Computer lige var blevet udgivet. Og med afsæt i den nyeste plade In Rainbows er grundlaget lagt for en endnu en massiv festivalsoplevelse. I nyhedsbrevet fra Roskilde Festival skriver de:

Radioheads unikke musikalske fremtidsvision fortsætter med at fascinere og begejstre mere end 15 år inde i deres karriere. Vi glæder os derfor til at få et af tidens ikke blot vigtigste og mest respekterede, men også populæreste bands tilbage på Roskilde Festival.

Læs evt. mere her

14
sep

Året har 16 måneder!

Således skriver Henrik Nordbrandt i digtsamlingen Håndens skælven i november (1986) – og efter denne sommer er jeg tilbøjelig til at give ham ret.

Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.

21
mar

Når jeg ser et blåt flag smælde?

I slutningen af 90erne skrev jeg denne EU kristiske tekst Jeg vil male fanen blå, som går på Regnvejrsdag i November. Eller det vil sige, jeg skrev de resterende vers, efter at have hørt første vers sunget af en pige i en bus. Teksten blev senere bragt i Socialistisk Arbejderavis, og på trods af en vis ironiseringen over 70′ernes bolighaj-gå-hjem-retorik lå der alligevel en vis bekymring i ordene.

Den er, set i bagspejlet, nok mest en kommentar til et Danmark, som var inde i en god udvikling. Et Danmark som kunne klare sig uden diktater udefra. Det interessante er imidlertid om jeg vil kunne stå ved indholdet i dag:

jeg vil male fanen blå
gnide gule stjerner på
sætte mig et sted i skyggen
gi’ mig selv en kniv i ryggen
vælge EU frem for lykken
jeg vil male fanen blå

jeg vil male fanen blå
gemme mig bag lås og slå
vælge dette nye rige
støtte op om natos krige
folkestyret vil jeg svige
jeg vil male fanen blå

jeg vil male fanen blå
bringe magten til de få
glemme alt om vore drømme
rejse dette kejserdømme
kapitalen den vil strømme
jeg vil male fanen blå

jeg vil male fanen blå
bare sidde og se på
solidariteten svinder
stille mellem vore hænder
til vi bli’r vor egne fjender
vil jeg male fanen blå

Meget har ændret sig siden dengang: Danmark fik en ny regering – et paradigmeskift har nogen kaldt det. Søren Krarup kalder det Systemskiftet 2001.
Faktum er at vi sammen med USA og England gik i krig mod Irak – til en vis overraskelse for resten af Europa og ikke mindst Norge og Sverige; Vores ellers roste og progressive miljøpolitik svandt til det rene ingenting; Vi skar ned på ulandsbistanden. Vi indførte 24-års reglen. Vi lukkede frie uddannelsesinitiativer.
Og når jeg taler om et vi er det interessante jo, at alt dette netop er gennemført med et snævert flertal med Dansk Folkeparti.
Danmark gik i krig med mandat fra Dansk Folkeparti!!!

Kan jeg stå ved indholdet i dag? Nej, det kan jeg ikke. Danmark må til tider fremstå som en lille forkælet bananrepublik ude i den store verden. Lad os håbe EU holder lidt øje med os. Vi får sandsynligvis brug for det. Før eller siden.

19
mar

Undervisning i GarageBand

[photopress:garageband_1.jpg,thumb,alignleft]

I dag har vi, i musik på Frederiksberg Seminarium, arbejdet med Apples geniale begynderprogram GarageBand, som Felix og jeg kort introducerede for de fremmødte. Knap to timer efter var alle nok inde i programmet til at skabe musik. Her er hvad der kom ud af det :-)

Mads har valgt det forførende rytmiske og lettere dystre udtryk…

Ditte og Stine bevæger sig derimod ud på 90′ernes legende lette postmoderne og skrå dance scene…

Henrik bringer os mellemøstens mystiske toner – a la türka…

Sidst men ikke mindst: Jacob og Anne Mettes forsøg udi det levende elektroniske natteliv…


Det interessante er, at for kommende musiklærere åbner et program som dette næsten uanede muligheder. Her tænker jeg på at hjælpe eleverne med at udfolde deres musikalske kreativitet. Enhver skole burde have disse muligheder!

Jeg er blevet bedt om at kigge efter et PC alternativ, da GarageBand jo desværre kun understøtter med Mac. Desværre er det ikke lykkedes mig at finde noget tilsvarende. Så hvis nogen har et bud, så skriv det endelig i kommentarfeltet.

31
aug

Europa og pyntesygen


Ny sang. Skrevet, indspillet og mixet af Ole Bertelsen og mig under navnet Superbenzin. Mastering er udført af Jacob “Jarlen” Jensen.

Du er meget velkommen til at downloade sangen. Dette kan gøres ved at klikke på eject knappen – overfor play.

27
aug

Uheldige firmanavne på nettet

En moderne virksomhed har brug for en hjemmeside. Det mest oplagte vil være at opkalde den efter firmanavnet. Men nogle gange er det måske en idé, at overveje hvordan disse rent faktisk bliver læst. Her er nogle eksempler, hvor galt det kan går:

Who Represents er en sted på nettet, hvor man kan finde navne på managerer som repræsenterer de kendte:
www.whorepresents.com

Experts Exchange er en database, hvor programmører kan udveksle erfaringer:
www.expertsexchange.com

Leder du efter en ny blyant eller kuglepen? Så er Pen Island måske stedet:
www.penisland.net

Og så er der naturligvis firmaet Italian Power Generator:
www.powergenitalia.com

Leder du efter software og it-løsninger, er her et godt bud:
www.ipanywhere.com

Brug for lidt åndelig vejledning? First Cumming Methodist Church er en oplagt mulighed:
www.cummingfirst.com

Speed Of Art – hvis man har brug for lynhurtigt Art Design:
www.speedofart.com

Brug for en terapeut? Prøv Therapist Finder…:
www.therapistfinder.com

… Ellers kan en ferie i Lake Tahoe måske gøre det:
www.gotahoe.com

Ovenstående eksempler er alle samlet af Independent Sources

14
maj

Pioneer K14AS – Oh no, firmware flash troubles (Asus W1N)

Basically
Some time ago I messed up my laptop big time (Asus W1N) by flashing my DVD drive with the wrong firmware. This is what happened:

The DVD drive had some troubles reading some DVD discs. So I started looking for a firmware upgrade that might solve the problem. I stumbled into this page which included an upgrade (DO NOT APPLY THIS!). I ran the upgrade and my laptop wouldn’t boot anymore.

Some details

The problem seems to be that the hard drive is set up as IDE primary master and the DVD drive as IDE primary slave. By applying the above mentioned firmware the DVD drive probably becomes cable selectable, thus blocking the hard drive, which is set to IDE primary master, since they are sharing the same i/o.

Solution

I succeeded in finding a firmware replacement by contacting someone at this sitethis thread. He sent me the upgrade files and after some sweating tweaking hours it finally booted. The drive is now called an Acer drive (sdrw 0804p-d) but who cares. It works!

1. Download this rar file and extract it.
2. Use an external DVD/CD drive* and/or a USB flash drive.
3. Put the firmware files on the USB flash drive.
4. Boot into dos using the boot CD (system disc) that comes with the computer.*
5. Write B: or A: and press Enter I can’t remember which but try out different characters.
6. Then write UPGDVD.exe and press Enter and the process should begin.

* You could probably just use the USB flash drive using this software to format the drive and the put the firmware files on the very same drive. If you don’t have an external DVD/CD drive, that is.

If you need any more help please use this forum – preferable this thread, since I don’t have the laptop anymore and this guide wouldn’t have existed without these people.

Disclaimer: I am not responsible for anything that happens to laptop!

12
maj

Everything in it’s right place

Radiohead var jo lige en tur forbi København i denne weekenden – og under parolen FUCKEBAYBOOTSELLERS har de gjort hele koncerten fra KB Hallen, lørdag den 6. maj 2006, tilgængelig for os fans. Tilmed gratis! Interessant tiltag ift. piratkopiering.

Hent de 23 sange her… http://www.radiohead-notforprofit.com/

18
feb

Ivan Malinowski ville være blevet 80 år i dag

Ivan Malinowskis mest kendte digt er vel nok det modernistiske og smukke Myggesang. Men jeg kan også varmt anbefale den nyere digtsamling Vinden i verden. Malinowski blev stor inspiration for mange danske digtere i 60′erne og 70′erne, bl.a. Dan Turèll.

Herunder en lille hyldest jeg har skrevet til en stor digter:

Den internationale fugl

Med spinkle vinger af fintfølende tråde
vrider du din blækpen og tøjrer din sjæl
for ikke under rejsen at lade dig narre
og fascinere af den store maskefest
forberedt på hvad som helst måske
netop hvad som helst søger du mod
andre himmelstrøg og anden genesis
stiger højt mod himmelhvælvingen men
desuagtet altid lydig for tyngdekraften



Ivan Malinowski blev født i København 18. februar 1926. Han døde 5. november 1989.